Åben hus i Gøttrup

Åben hus i Gøttrup d. 10/3

Vi havde en dejlig og solskinsrig dag på Hanherred Hestesportsklub, hvor vi lånte deres fine ridehus, rytterstue og en fold til at holde åbent hus og vise nogle af vores heste, kuske og deres kunnen. Der var mange andre aktiviteter, vi skulle konkurrere med på dagen, men der var alligevel nogle der fandt vej til os og det er vi glade for og det blev endda til 2 nye medlemskaber. Vi var nu godt repræsenteret fra shetlænder til Ardenner. 8 kuske og 11 heste kom på banen, så de fremmødte havde muligheden for, at komme op at køre og at se lidt demonstration af tømmerkørsel med shetlænder, islænder og fjordhest, bagefter kunne alle nyde en kop kaffe og en kage i den varme rytterstue. Da jeg var optaget af at speake, tog Knud Hove billeder af dagens aktiviteter.

Del siden